Arbejdsmiljø, mental trivsel og stress
– fokuser også på ”indre arbejdsmiljø”

Heldigvis bliver der igen råbt op i medierne om vigtigheden af fokus på arbejdsmiljø og stress, for at nedbringe stresstilstand hos den enkelte, samt alt hvad stress medfører ude på arbejdspladserne af mangel på arbejdskraft og enorme summer til sygemeldinger…

Som stresscoach arbejder jeg altid ud fra, at stress kommer både udefra og indefra. Det kan ikke siges nok, hvor vigtigt det er at styrke arbejdsmiljøet; og det er samtidig også vigtigt at have fokus på hvad, der presser den enkelte indefra, og få det indvendige arbejdsmiljø i balance.

Vi har alle nogle ømme punkter, hvor vi er sårbare på hver vores måde.

Eksempel:
Hvis en meget perfektionistisk medarbejder med tendens til over-perfektionisme med høje kvalitetskrav til sig selv og opgaven” er ansat i en stilling, som kræver den ypperste perfektion, og der er afsat tid til det, så er der en fin balance. Hvis denne medarbejder i stedet er i en stilling, som kræver hurtighed, opgaven skal bare løses med en okay-løsning og på kortest mulig tid, så vil denne medarbejder mærke et kæmpe indre pres, utilstrækkelig og ubalance.

Eksempel:
Hvis en meget ansvarlig medarbejder med tendens til over-ansvarlighed og tendens til altid at sige ”ja-jeg-tager-opgaven”- også selvom kalenderen er totalt overbooket, det er langt over egen grænse & formåen og kroppen skriger nej – og det bare er for svært at sige nej, og derfor sættes ja-autopiloten til” fortsætter på den måde, så vil medarbejderen ende med at være en tikkende stressbombe både for sig selv og for arbejdspladsen.

Hvis stress skal håndteres og forebygges, og mental trivsel og arbejdsmiljø styrkes – og det skal det (!) – er det vigtigt som arbejdsplads at tage fat flere steder samtidigt:

STYRK YDRE ARBEJDSMILJØ og skab en bæredygtig arbejdsplads ved at:

  • skabe balance og sammenhæng mellem opgaver og tid
  • sørge for fleksibilitet, medindflydelse, tydelighed, åbenhed, tillid og tryghed

STYRK MEDARBEJDERNES INDRE ARBEJDSMILJØ
og skab bæredygtige jobmatch ved at støtte medarbejdere i at:

  • opnå selvindsigt og respekt for eget indre arbejdsmiljø (naturtalenter/ motivation/ drive/ grænser/ stressorer/ benspænd/ ”indre kritiker”/ ”sige-til-og-fra-evner/ prioriteringsevner / balance-i-gøren-overgøren mm.)
  • finde og turde italesætte egne udviklings- og løsningsmuligheder
  • træne det, der skal til for at styrke det indre arbejdsmiljø

Jeg hjælper gerne med at styrke indre arbejdsmiljø via coachforløb.

Dbh JetteCoach / trivselsfremmeriet.dk

LinkedIn

#stress   #arbejdsmiljø   #mentaltrivsel   #selfcompassion